For mig er musik et udtryk for de følelser, vi ikke kan sætte ord på. Følelserne kan være for store eller for tæt på os selv, og ofte vil vores forsøg på at formulere dem i ord blot formindske deres kraft.

Der træder musikken til med sin unikke evne til at formidle og nuancere hele følelsesregistret. Derfor kan musik på en helt anden måde end vores utilstrækkelige sprog komme ind under huden og få os til at lytte på en ny måde.

Celloens klinger meget tæt på den menneskelige stemme. Den kan i det ene øjeblik synge lyrisk og blidt og i det næste være fuld af temperament og drama, præcis som et menneske.

Jeg bliver aldrig træt af at udforske mit instruments gyldne klang for at finde den stemme, som bor derinde. Mit ønske er at få celloen til at tale og synge, i et ordløst og nuanceret udtryk der kan stå helt for sig selv.