Florin Harp Trio er et nyt kammerensemble med en unik instrumentkombination af obo, cello og harpe. Ensemblet har markeret sig med sit intense sammenspil og præsenterer varierede koncertprogrammer der spænder fra barok til romantik, over impressionisme til et velklingende moderne udtryk 

Florin Harp Trio har med sit unikke klangbillede og virtuose samspil allerede blevet populære blandt en række komponister. Det første værk, som var med at skabe trioen er den tyske komponist Heinz Walter Florins suite ”Poems to the Eternal Feminin”, hvilken han har tilegnet ensemblet. Endvidere har trioen etableret samarbejde med ledende komponister i Sverige, Danmark og Tyskland såsom Andrea Tarrodi, Peter Navarro-Alonso og Anders Koppel. 

Florin Harp Trios medlemmer er alle veletablerede musikere på deres respektive instrumenter. Angelika Wagner kommer fra Tyskland og har i mange år været soloharpenist i Det Kongelige Kapel. Liza Gibbs kommer fra USA og har været ansat som solooboist i Lorin Mazels orkester i Valencia i Spanien. Tittit van der Pals er en fremtrædende svensk cellist, som under sin lange karriere har optrådt som kammermusiker og spillet i de fleste symfoniorkestre i Skandinavien. 

Florin Harp Trio præsenterer varierede koncertprogrammer der spænder fra barok til romantik, over impressionisme til et velklingende moderne udtryk. De spiller således både originale – men sjældent opførte – værker, der er komponeret for denne instrumentkombination, og egne arrangementer af mere kendte værker, som oprindeligt er skrevet for andre instrumenter. 

På trods af, at instrumenterne hver for sig har et særligt solistisk udtryk, er deres fælles klang noget helt særligt og unikt. I det ene øjeblik nærmest orkestral og for i næste øjeblik at være intenst kammermusikalsk. De tre musikere skaber med hver deres klangattribut en helt særlig fælles ensemble klang. 

En række koncerter er planlagt i Tyskland, Sverige og Danmark, samt en CD- optagelse med nye kompositioner skrevet for eller arrangeret af Florin Harp Trio. 

I 2018/19 kan vi tilbyde koncerter af varierende varighed med både moderne eller mere klassisk repertoire. Fra vores repertoireliste kan nævnes: 

M Ravel  Trio et Sonatine

H W Florin  Poems for the Eternal Feminine (dedikeret FHT) 

L Boulanger  D’un matin de printemps (specielt arrangeret til FHT) 

S Brandon   Meditation and Dance

W A Mozart  Divertimento (arr. Niels Eje)

B Goldschmidt  Fantasy (original for besætningen) 

A Tarrodi  Nålå (arrangeret af komponisten til FHT) 


Angelika Wagner

Angelika Wagner er født og opvokset i Tyskland. Da hun var 9 år begyndte hun at spille harpe og det blev hurtigt en stor passion for hende. Efter skolen studerede hun på konservatoriet i München for Helga Storck.

Hun har modtaget et flertal legater, så som ”Studienstiftung des deutschen Volkes” og ”Yehudi Menhuin-Stiftung”. Hun blev også medlem af Villa Musia Kammermusikforening. Allerede ved sin eksamen spillede hun som assistent i München Operahus og Semper Oper i dresden.

Sin første stilling vandt hun i Operahuset i Chemnitz. I 2006 vandt hun stillingen som harpist i Det Kongelige Kapel i København, hvor hun siden har spillet med stor glæde.


Liza Gibbs

Elizabeth er uddannet først på Indiana University og derefter på Manhattan School of Music hos Joseph Robinson.

Hun arbjedede i New York City som freelance musiker, hvor hun spillede med diverse orkestre og kammermusikensembler, blandt andet the New York Philharmonic og Orchestra of St. Luke’s.

I 2006 var Elizabeth ansat som oboist i Orquestra de la Comunitat Valencia med Lorin Maazel som dirigent. Elizabeth har desuden arbjedet sammen med Zubin Mehta på Festival del Mediterrani, hvor orkestret indspillede mange operaforestillinger på DVD, fx Fideleo og Wagner’s Der Ring des Nibelungen.

Elizabeth flyttede til København i 2010 og spiller jævnligt med alle orkestre, bl. a. Det Kgl. Kapel, Odense Symfoniorkester og Malmö Symfoniorkester.

Elizabeth har været tilknyttet Athelas Sinfonietta siden 2010 og fast medlem af ensemblet fra 2016.


Tittit van der Pals

Cellisten Tittit van der Pals er freelance musiker, og optræder både som solist og kammermusiker i Danmark og resten af Norden.

Hun er født og opvokset i Sverige, og uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2004. Videre studier i Manchester og i Glasgow for prof. Johannes Goritzki.

Tittit har desuden deltaget i adskillige masterclasses hos internationalt anerkendte musikere. Hun arbejder nu som solist og kammermusiker i et væld af sammenhænge. Hun assisterer ofte i såvel danske og svenske orkestre.


Presse Foto 1

Florin Harp Trio

Florin Harp Trio

Presse foto 1

Download

Presse Foto 2

Angelika Wagner

Angelika Wagner

Presse foto 2

Download

Presse Foto 3

Liza
Gibbs

Liza Gibbs

Presse foto 3

Download

Presse Foto 4

Tittit van
der Pals

Tittit van der Pals

Presse foto 2

Download